Mit CV

CV-Max Jakobsen.pdf

 

 


 

Profil 

Print

Om mig

Med en baggrund som gartner tog jeg i årene 1994 – 2002 min uddannelse som forstkandidat på Landbohøjskolen – det, der i dag hedder KU Life. Drømmen var at komme til at arbejde med miljø, og drømmen blev opfyldt i rigt mål, da jeg i 2002 kom til at arbejde som sagsbehandler i Fyns Amt.

Erfaring fra alle sider

Arbejdet i amtet gav masser af erfaring i forvaltning af blandt andet VVM-direktivet og IPPC-direktivet, som ligger til grund for de miljøgodkendelser, landmænd skal indhente før de må udvide, effektivisere eller omlægge deres husdyrproduktion.
I årene 2005 – 2008 var jeg ansat som miljøkonsulent på Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne – 2 år som leder af afdelingen. Da Agrogården i 2008 fusionerede med LandboFyn valgte jeg at skifte til et selvstændigt rådgivningsfirma; Nature Consult. Det var første skridt på vejen til at blive selvstændig, og i 2009 valgte jeg at oprette mit eget firma med base midt i landet – i Munkebo på Fyn. Dermed har jeg et centralt udgangspunkt til at nå kunder i hele landet.

Min brede erfaring fra både amt, kommune, landboforening og privat rådgivningsfirma er min store styrke. Derfor vil jeg også fortsat påtage mig opgaver fra både landmænd og kommuner.

Max Jakobsen